Hos Ole Hansen døde der én kalv…ad gangen❗

Dødeligheden blandt kalvene blev reduceret til 1/3, hvilket gav en 3. plads i kalvekonkurrencen der blev afholdt i 2018 😮💪

Egentlig synes Ole Hansen ikke at der døde ret mange kalve på hans bedrift ved Varde. Jo, der døde en kalv en gang imellem, og det var da ærgerligt, men det var først da han blev ringet op og opfordret til at deltage i kalvekonkurrencen, hvor landmænd konkurrerer om at sænke antallet af døde kalve, at det gik op for Ole, at han mistede over 10 % af hans kalve. Altså hver tiende kalv døde! Dette var noget der overraskede ham, og det fik Ole til at beslutte med sig selv, at på hans bedrift må kalvene ikke dø! Og det var denne bevidsthed om den høje dødelighed blandt hans kalve og dernæst beslutningen om at kalvene ikke måtte dø, der var motivationen for at gøre noget ved problemet. Og det lykkedes i en sådan grad at Ole opnåede en 3. plads i kalvekonkurrencens højdespringere, ved at sænke kalvedødeligheden fra over 10% til 3,8 % i løbet af det år som konkurrencen løb.

Nu er kalvekonkurrencen for længst overstået, men kalvedødeligheden hos Ole Hansen er stadig næsten det halve af landsgennemsnittet 6,9 %. Han har kun mistet 3 kalve i dette halvår, hvoraf 2 har været uhelbredelige. Den tredje kalv er Ole ærgerlig over, for den kunne måske have været reddet, hvis han havde behandlet den 3 timer hurtigere. Og lige præcis hurtig reaktion har været en afgørende forskel, fortæller Ole. Man skal hele tiden være opmærksom på kalvenes sundhed, og ved de mindste tegn, skal der sættes aktiv ind for at redde kalven.

Høj kalvedødelighed og syge kalve giver ekstra arbejde på kort sigt, mens det på lang sigt påvirker både ydelsen i 1. laktation og senere inseminering, udtaler dyrlæge Anne Skovbjerg. 

Læs også historien om koen der fik alle dyrlæger til at besøge Kim Jørgensens besætning.