Forfangenhed - laminitits

Så har foråret meldt sin ankomst, og hestene skal på græs…. Måske?

Laminitis, eller forfangenhed, er en tilstand som opstår i hoven, når lamellerne, der ellers hjælper med at holde hornvæg og hovben samlet, løsnes som følge af iltmangel og inflammation. Når dette sker, opstår der celledød i cellerne på overfladen af lamellerne i hoven, og lamellerne løsnes fra hinanden, som en lynlås der åbner på midten. Dermed kan hovbenet pludselig ”bevæge” sig inde i hovkapslen, hvilket er ekstremt smertefuldt. Hovbenet kan rotere i flere retninger, men pga. vægtbæringen og trækket i tåen fra den dybe bøjesene, vil det oftest rotere således at spidsen af hovbenet ”peger” mere og mere mod sålen af hoven. I værste tilfælde kan hovbenet knuse sålen og træde frem under hoven.

 

Forfangenhed er ofte sekundær til anden lidelse, og kan således opstå som følge af:

1. Metaboliske eller endokrinologiske ubalancer, PPID (af nogle kendt som Cushing’s) og EMS (metabolisk syndrom), som begge bevirker insulinresistens og forhøjet cortisolniveau i kroppen.

2. Traume ved overbelastning af benet, pga skade på modstående ben.

3. Frigivelse af endotoxiner I blodet, fx I forbindelse med tilbageholdt efterbyrd, enteritis, kirurgisk tarmslyng, overspisning af korn med fejlgæring i tarmen eller anden infektionsport, som kan frigive endotoxiner.

 

Den type laminitis, der ofte ses om foråret hører til først-nævnte kategori, da de heste der rammes typisk er ”easy keepers” med tendens til lidt overvægt og derfor allerede kan have let insulinresistens og lavgradig inflammation i kroppen.

For disse heste vil det frodige sukkerholdige græs, bevirke et for højt indtag af sukkerstoffer, hvilket belaster blodsukkeret ved insulinresistens, og bevirker en øget systemisk inflammation.

 

Laminitis rammer oftest forbenene først. Der vil være forøget puls i blodkarrene til hoven, og evt. varme når man mærker på hov- og kronrand. Afhængigt af graden af forfangenhed kan symptomerne være fra forkortede skridt med forben og vægtskifte mellem forbenene, til modvillighed mod at gå og forsøg på aflastning af forbenene. Der vil desuden være kraftig ømhed ved visitation i tåen (spidsen af hoven).

 

For at undgå laminitis, er det derfor vigtigt med en gradvis tilvænning til græs (som med alle andre foderskift), og i samme ombæring forsøge at lukke hestene på græs når sukkerindholdet I græsset er lavest. Da græs genererer næring og sukker via solen om dagen og benytter det til vækst i rødderne om natten, vil sukkerindholdet være højest i eftermiddags og aftentimerne og lavest i den tidlige morgenstund. Ved frost og kolde nætter vil plantevæksten i rødderne gå i stå og sukkeret fra dagen findes fortsat i bladene. Derfor er det bedst at undgå at lukke hestene på græs i dagene efter nattefrost og generelt undgå græsning i eftermiddagstimerne på solrige dage, hvis man vil nedsætte risikoen for laminitis.

Alternativt kan man vælge slet ikke lukke hestene på græs om foråret og efteråret, hvis de hører under kategorien ”easy keepers” og/eller er overvægtige.

 

Hvis uheldet er ude og hesten viser tegn på forfangenhed som ovenfor beskrevet, er det vigtigt både at forsøge at sænke inflammationen i hoven ved køling af hoven med en kold vandslange og smertestillende såsom Metacam eller Finadyne. Smtidig kan manaflaste trækket i den dybe bøjesene ved at lade hesten stå i sand, i et ridehus med en blød bund, eller godt strøet halmboks, hvor tåen/spidsen af hoven kan grave sig lidt ned i underlaget.

 

Du kan læse mere om forfangenhed her. 

 

Kilder:

Adams & Stashaks, Lameness in horses, sixth edition, 2011.

Hold dig opdateret med faglig viden fra Skovbjergs DyrlægeTeam, ved at tilmelde dig nyhedsbrevet her: