Har du styr på bentøjet?

 

Det er ikke ny viden, at det er nødvendigt for en højt ydende malkeko, at den har bentøjet i orden. En malkeko har et stramt tidsbudget – den skal nå at blive malket, den skal nå at æde og ikke mindst den skal nå at hvile, for at den producerer mælk. Derfor skal bentøjet være i orden. Da langt de fleste (ca. 90 %) af lemmelidelserne er i klovene er det afgørende, at der er stor fokus på køernes klovsundhed.

 

En meget vigtig ting for klovsundheden er forebyggende klovbeskæring. Ved regelmæssig beskæring sikrer man, at kloven har så naturlig en form som muligt. Det er også med til at give den bedst mulige benstilling. Husk også at få beskåret kvierne.

Gældende anbefalinger er minimum 3 gange klovbeskæring pr. år. Man skal dog være opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem ydelse og hornvækst, så man som tommelfingerregel siger 1 årlig beskæring pr. 3.000 kg EKM.

 

Om man vælger at tage hele besætningen på en gang eller tager køerne gruppevis og evt. bruger styringslister fra DMS afhænger af, hvad der fungerer bedst i den enkelte besætning. Det vigtigste er, at der bliver klovbeskåret ofte nok. Flere undersøgelser viser, at besætninger med klovbeskæring 3-4 gange om året har bedre klovsundhed.

Det er også væsentligt, at kvaliteten af beskæringen er i orden. Derfor anbefaler vi at bruge en uddannet klovbeskærer eller sørge for ordentlig uddannelse af de personer, som står for beskæringen i besætningen.
 

Når man alligevel klovbeskærer er det en god ide at få klovbeskæreren til at registrere, hvad han finder. Selve registreringerne forbedrer ikke klovsundheden, men det er en rigtig god indikation for, hvilke problemer der kan være i besætningen. Jo mere viden man har om problemet jo bedre kan man forebygge. Det hjælper f.eks. ikke at bruge fodbad, hvis det er hornrelaterede lidelser som er problemet i besætningen.

 

Som landmand skal du også være opmærksom på, om din besætning lever op til reglerne i Lov om Malkekvæg, hvor der er krav om to årlige kloveftersyn. Mindst et årligt kloveftersyn skal foretages af en klovbeskærer eller dyrlæge, som ikke er ansat i besætningen. Fødevarestyrelsen vil også godkende, at dyrlægen vurderer/scorer klove ved nykælverundersøgelser, hvis alle køer når at kælve indenfor et år og ses af dyrlægen.

 

Find de halte køer!

Selvom der gøres meget forebyggende vil der altid være akut halte dyr i en besætning. Og hvis skaden er sket er vigtigt at få grebet ind så tidligt som muligt. Derfor er det vigtigt at få fundet de halte køer tidligt.

Selvfølgelig er der gengangere blandt problemkøerne, men en undersøgelse lavet af SEGES viser, at en overraskende stor del af køerne er halte på et tidspunkt over en periode på 8 mdr. Systematiske halthedsundersøgelser foretaget hver 14. dag viste, at 60-70 % af køerne haltede på et tidspunkt i løbet af perioden.

Derfor er det en rigtig god ide at lave systematiske halthedsundersøgelser i besætningen, så man får fundet de halte køer. Der er også store variationer i mellem besætningerne. Det er vores erfaring i forbindelse med f.eks. velfærdsbesøg, at der er forskel på, hvor stort et problem besætningsejeren vurderer halthed er og hvad dyrlægen reelt finder i besætningen. Derfor vær kritisk og se på køerne med friske øjne – alle kan blive ”blinde” for det de ser hver dag.

Så bliv bedre til at se haltheder, også de milde haltheder – se f.eks. disse videoer fra Zinpro om halthedsscoring  (https://www.zinpro.com/video-library/first-step-dairy-cow-hoof-health-videos#/videos/list)  

 

Vi anbefaler også at du som landmand, går en tur med dyrlægen ved næste velfærdsbesøg og får en snak om hvad i ser ude i din besætning.