Vaccination af kvæg - ja/nej/måske/ved ikke?

I flere år er det blevet diskuteret hvorvidt  kvægbruget kan lære noget af svinebruget – måske især når det kommer  til smittebeskyttelse og vaccination. Det kan være, at du har opdaget hvordan vacciner til køer og kalve er blevet livligt  diskuteret og markedsført den seneste tid. Ved vaccination er der mange faldgruber og meget skal lykkes for at få en optimal effekt.

Vi har derfor lavet   ”Skovbjerg DyrlægeTeams guide til vaccinationer af kvæg”

 

Hvad kræves der for at få succes?

En vaccine virker kun imod det man vaccinerer for – derfor er det vigtigt at kende fjenden, inden man vælger en vaccine. På den måde sikrer man sig, at der er tale om et problem, hvor vi forventer en effekt af vaccination, og at vi vælger den rigtige vaccine.
Man bør overveje grundigt om der er nogle forhold på besætningen, udover vaccine-match, som kan forårsage manglende effekt af vaccinationen. Nogle ting kan man ikke vaccinere sig ud af f.eks. dårlige procedure eller manglende hygiejne.

 

Opbevaring og håndtering

Vacciner kan ikke tåle hverken frost eller varme og skal derfor direkte i køleskabet efter levering. Der må ikke være frost på bagvæggen i køleskabet. Hvis vaccinen alligevel bliver udsat for kulde/varme mister den sin effekt og skal smides ud. Lige inden brug skal vaccinen tages ud af køleskabet og varmes op til stuetemperatur (puttes i lommen i 15-30 min). Ellers risikerer dyret at få bylder v. indstiksstedet og dårlig respons på vaccinen.

Det er vigtigt at give den korrekte dosis efter forskriften på pakken (om det skal under huden eller i musklen) for at sikre en optimal reaktion i kroppens immunforsvar. Anbrudte flasker skal bruges op eller smides ud. Vælg det antal dyr, der passer til flaskens indhold eller bestil en anden flaskestørrelse, hvis du ikke vil smide en rest ud. Brug altid en ny kanyle, når du starter en ny flaske. Hav en god plan, liste (kan laves i DMS) og evt. hjælp, så vaccinationen kan foretages med minimal stress for både dyr og mennesker.

 

Timing

Tidspunktet for vaccination er afgørende for at opnå en effekt. Vacciner kan ikke bruges til behandling, og man er derfor nødt til at vaccinere før problemet opstår. Vaccinér kun raske dyr.

 

Syge dyr kan ikke reagere ordentligt på vaccinen og man risikerer at dyret bliver endnu mere sygt, end det er i forvejen. Hvis dyret overlever sygdom + vaccination, er det ikke dækket af vaccinen alligevel. Det skyldes at kroppen havde travlt med at bekæmpe en anden sygdom i stedet for at lave antistoffer mod vaccinen.  
Basisvaccinationer (2 stik med 3 ugers mellemrum) sikre et godt immunrespons på vaccinen og revaccinationer (4-6 md efter 2. stik) forlænger den tid vaccinationen beskytter dyret.

 

Eksempler:

Hvis man f.eks. har problemer med lungebetændelse hos kalvene i 2 md alderen bør man vaccinere så de er færdige med basisvaccinationen (2 stik med 3 ugers mellemrum) inden 7. uge. Man skal altså starte sit vaccinationsprogram i kalvens 4. leveuge.

Vi anbefaler maks én stressfaktor pr. uge (flyt, fravænning, afhorning eller vaccination) for optimal effekt.
 

Hvis man har problemer med rotavirus diarre ved spædkalvene vaccineres goldkøerne. Koen producerer så antistoffer mod rotavirus, som overføres til kalven via råmælken. Hvis der ikke er styr på råmælkstildelingen, nytter det ikke noget at vaccinere. Kalve er født uden antistoffer og får dem kun gennem råmælken.

 

Hvad kan du forvente?

Vaccination kan give færre syge og/eller døde dyr. Det afhænger af immunstatus på det enkelte dyr, effekt af vaccinen på den bakterie eller virus der er på spil og smittepresset i besætningen. Hvis du har dyr der dør, bliver de måske stadig syge, men kan behandles. Hvis du har mildt/moderat syge dyr, slipper du måske for behandling i en del af tilfældene. Vaccination er som meget andet ingen ”golden bullet”  men brugt rigtig kan det være et værdifuldt værktøj i kassen.

 

Hvilken patogener findes der vacciner imod? 

• Yverbetændelser 
      - E. coli
      - S. aureus 
      - S. uberis 
   
• Lungebetændelser hos kalve 
      - PI3 (parainfluenza 3) 
      - M. heamolytica 
      - H. somni
      - BRS-virus 
   
•  Diarre hos kalve 
      - Rota-, coronavirus 
      - E. coli 
   
• Andre vaccinationer 
      - Ringorm
      - Rabies 
      - Stivkrampe

Flok-effekten

Fordi kroppen hurtigere reagerer og bekæmper en infektion, sænker vaccination også smittespredningen. Bakterierne slås hurtigere ned og stopper med at formere sig. Det betyder at der er færre bakterier eller virus til at smitte nabodyret. Sænker man smittepresset er risikoen for at dyrene bliver syge mindre. Denne effekt opnås kun hvis man vaccinerer alle dyr som er i risiko for at blive syge (f.eks. samme stald, samme hold, samme alder).

Som du måske kan fornemme er det, selvom alle dyr er blevet vaccineret, ikke sikkert at alle dyr har en god reaktion, som beskytter dem mod den bakterie eller virus man ønsker. Hvis man tilmed sparer på antallet af vaccinationer eller glemmer et hold, reducere man den effekt som skal til for at bremse et udbrud af f.eks. lungebetændelse hos kalve. Afhængig af vaccinen bakterie/virus skal 70-90 % af en gruppe være dækket med vaccine for at den er effektiv. Hvis man springer dyr over, kan man ikke opnå den dækning der skal til for at det virker.

Husk at vaccination er et supplement til andre foranstaltninger som f.eks. råmælksrutiner, hygiejne og management. Vaccination bør ikke stå alene, men kan være en hjælp til at komme i mål.

 

Hvis der er noget som du som landmand er i tvivl om, der sidder en dyrlæge klar ved telefonen (44 22 33 00)  mellem 7-8.