KvægInfo
KvægInfo
Hold dig opdateret på aktuel viden om køer og heste!
Gratis nyhedsbrev
- tilmeld dig her
Ved denne tid er de fleste køer og kvier taget ind fra marken. Et studie fandt, at 48% af 252 danske økologiske besætninger havde antistoffer mod leverikter i tankmælken.
Smitten med leverikter sker via "den lille pytsnegl", som lever i fugtige engområder, ved åer, ved vandhuller og i mudrede områder omkring drikkekar. Larverne udvikles ved temperaturer over 10°C, derfor kan dyrene blive inficeret i løbet af sommeren og efteråret.
Leverikte-larverne optages, når koen græsser, hvorefter de udvikler sig i tarmen. Laverne vandrer mod koens lever, hvor de udvikler sig til den voksne ikte, som er cirka tre cm lang og 0,5 cm tyk.
De voksne ikter lever i galdegangene og udskiller æg omkring 8-10 uger efter infektion. Disse udskilles med gødningen. Smitterisikoen vil derved stige i løbet af græsningssæsonen, især fra august og frem.
Symptomer er ofte uspecifikke. Som f.eks. utrivelighed, manglende tilvækst, nedsat mælkeproduktion, dårligere reproduktion og diarré.
På besætningsniveau kan en leverikte-infektion i gennemsnit koste 475 kg EKM i en 305-dages laktation (p<0,001). En undersøgelse har vist et ydelsestab på 10 % dvs. man mangler 1.100 kr. pr leverikteinficeret ko.
Diagnosen "leverikter" stilles ofte på baggrund af flere faktorer, bl.a.:
Gødningsprøverne kan i de fleste tilfælde påvise inficerede dyr. I perioden november til april er der stor sandsynlighed for, at der udskilles æg. For at øge sikkerheden på gødningsprøverne skal der tages prøver fra 5-10 dyr. Derudover er det muligt at tilmelde besætningen tankmælksprøver for at tjekke infektionsniveauet i besætningen.
Ved tydelige symptomer i besætningen, positive gødningsprøver eller en del anmærkninger på slagteafregningerne om leverikter bør dyrene behandles. Der er flere muligheder for behandling, så snak med din dyrlæge om mulighederne.
Grenevej 21 • 6752 Glejbjerg • Tlf. 44 22 33 00 • CVR. 35 36 35 99
• mail@skovbjergs.dk • www.skovbjergs.dk